Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen på Grundtvigvej logo
Mobil menu

Referat 17.12.2019

Referat til bestyrelsesmøde

Tirsdag den 17.12.2019, kl. 17-19.30

Til stede:
Forældre: Mie, Maria, Mette, Jan, Mette, Marie
Medarbejdere: Mads, Mette
Ledelse: Lise, Casper, Helle (ref.)
Afbud: Bjørn

  1. Besøg af elevrådet.
  • Præsentation af elevrådet v. Olivia. Olivia viste elevrådets film om levereglerne. Filmene går snart i luften
  1. Referat fra det sidste møde er godkendt.

 

3. Punkter til orientering:

  • Nyt fra formanden
  • Orientering vedr. afholdte møder siden sidst:
    • Trivselsforældremøde. Meget velbesøgt trivselsforældremøde
    • Informationsmøde for kommende 0.årgangsforældre: 25.11.: Mødet var meget velbesøgt med cirka 90 forældre. Oplæg fra Lise, Stine og Sara, Grøn Andromeda og Mette som bestyrelsesrepræsentant
    • Dialogmøde med undervisningsudvalget: 6.11.  Undervisningsudvalget lagde op til dialog og input vedrørende fire områder. Bestyrelsen repræsenteret ved Mette Nelund, Jan og Helle Bjerg
  • Bestyrelsen er inviteret til besigtigelse for at få input til eksisterende løsninger vedrørende shared space. 13.01. 8.15 – 10.30 Start ved Rådhuset, Vestindgangen. Besigtigelse på Guldbergskolen, Nørrebro. Damhusengens skole, Vanløse,
  • Nyt fra ledelsen, herunder klub og SFO
  • Igangværende byggearbejder:
    • Skolegård: God fremdrift i indretningen af de nye områder i skolegården. Forhåbentlig færdiggøres det i januar.
    • Solafskærmning installeres
    • Gult fællesrum: Indretning af to hjemgrupperum. Færdiggørelse i januar
  • Tempeltræet er til overtagelse planmæssigt ved start næste skoleår:
    • Ledelse og medarbejdere er i gang med en plan for, hvordan vi bruger Tempeltræet bedst.
    • Næste skridt er en proces med inddragelse af eftermiddagsnetværket og pædagogisk udvalg.
  • Udviklingssamtaler: På udviklingsmøder har vi sat fokus på udviklingssamtalerne (skolehjemsamtaler) Til foråret introducerer vi en ny form for udviklingssamtale i forlængelse af P4. Her har vi fokus på at samtalen i højere grad bliver børnedrevet og knytter an til børnenes arbejde og læring i projekterne. Samtalerne bliver forberedt og tilpasset børnenes alder i de enkelte team.
  • Nyt fra udvalg
  • Behandles under nedenstående punkt.
     

Punkter til drøftelse:

  • Fremlæggelse af output fra Trivselsforældremødet. Drøftelse af den videre proces.
  • 06.11. Trivselsforældremøde:Mødet var velbesøgt med ca. 35 fremmødte, hvor alle farver var repræsenterede.
  • Indhold
  • Lise og Mette holdt oplæg om trivselsforældrerollen
  • Inklusionsvejlederne Britt og Dorte holdt oplæg om det forebyggende trivselsarbejde på skolen, herunder en præsentation af de trivselsforløb, som gennemføres i galakserne på skift: Minidiamant og diamant forløb.
  • Workshop om legegrupper/spisegrupper: På tværs af galakser drøftede trivselsforældrene erfaringer og formål med legegruppe og spisegrupper med henblik på at styrke/videreudvikle legegrupper og spisegrupper og få konkrete ideer til trivselsarbejdet i egen galakse. Grupperne gav input til bestyrelsen i forhold til hvad der fungerer og hvad der skal udvikles på/er udfordringer ifht. lege og spisegrupper
  • Input fra workshop.
    • Trivselsforældrene forstår formålet med lege- og spisegrupper, men de går ofte i stå, da forældre ikke får afholdt legegrupper og/eller forstår formålet med det.
    • Konkrete ideer:
      • Ændre navnet til hyggegrupper – for at det ikke konnoterer leg for de store eller spisning, som bliver lidt for omfattende
      • Fremhæves løbende på forældremøder for at skabe en fælles praksis
      • Være obs på at det ikke skal være for omfattende/kompliceret set up.
      • At det bliver mere og mere børnedrevet efterhånden som børnene bliver ældre.
  • Opfølgning: Undergruppe v. Lise og Mette reviderer trivselsprincipperne med henblik på at udfolde formål og form for lege/spise/hyggegruppe. Ændringerne vedtages i skolebestyrelsen og kommunikeres ud til trivselsforældre og alle forældre.
  • Oprettelse af trivselsforældregruppe:
  • Forslag til at der laves en gruppe af trivselsforældre, som er side-kick til bestyrelsen, som udfolder trivsels-principperne yderligere.
  • Der var gode tilbagemeldinger fra de deltagende forældre i forhold til at styrke rollen som trivselsforældre.
  • Vi er opmærksomme på, at holde trivselsforældrene inde i loopet, så deres roller bliver styrket også på sigt.
  • Videreproces ang. lege/spisegrupper

På trivselsforældremødet d.06.11. var lege/spisegrupper på dagsordenen.

  • Trafikale punkter

Drøftelse af, om vi skal deltage i politisk arbejde, der arbejder på trafiksikkerhed på Platanvej/Bülowsvej-arbejdsgruppe. Vi beslutter, at vi fokuserer vores kræfter på vores egne igangværende projekter og takker ned til deltagelse. Vi opfordrer til, at forældre på SpG kan deltage i trafikdebatter og politiskarbejde herom som forældre.

Vi drøfter muligheden for skolepatrulje. Vi ønsker en færdig og sikker trafikplan på vejene omkring skolen, før vi etablerer skolepatrulje på SpG.

  • Opfølgning på de udvalgte strategiske indsatsområder. Hver gruppe præsenterer hvor langt de er med svar på følgende spørgsmål: Hvad vil vi ?, Hvorfor vil vi det ? og Hvordan vil vi det? Viderudvikling af konkrete handleplaner på næste bestyrelsesmøde, hvor grupperne får tid til at arbejde.
    • Partnerskaber med Omverdenen; Bjørn, Mads, Kim + Helle
    • Kommunikation – herunder kommunikation af vision og deltagelse i skolens fællesskaber fra et forældreperspektiv: Mie, Jan, Mette + Lise
    • Videreudvikling af skolens fællesskaber gennem fælles traditioner: Lotte, Mette Nelund + Casper
       

Eventuelt

  • Ang. videreførelse af familieidræt med et arrangement i påskedagene. Casper er ved at undersøge muligheder for at bruge skolen /imødekomme muligenden, selvom skolen er lukket.
  • Scienceklubben går i luften til januar med en ugentlig eftermiddag for de grønne og en ugentlig eftermiddag for de blå. Det konkrete samarbejde er gået gang mellem KU Science og medarbejderne Tabita og Peter her fra, som bliver de gennemgående i projektet.
  • Afsendt ansøgning til Frederiksbergfonden til indretning af scienceterrassen. Budgettet er 1,2 mio. Fonden er søgt 200.000. Kommunen har stillet en professionel fundraiser til rådighed med henblik på at søge øvrige fonde. I øvrigt kontakt til Center for Naturfagenes didaktik med henblik på sparring omkring scienceklubben og styrkelse af sciencemiljøet.

 

Ref. HBJ