Uddannelsesplan for praktik: Skolen pa Grundtvigsvej 2018-2019
Uddannelsesplan for studerende i praktik fra læreruddannelserne Metropol og UCC
Skolen som uddannelsessted Skolen på Grundtvigsvej er en nystartet folkeskole. Skolen startede i august 2011 med 45 børn fra 0.-årgang og har siden da bygget en ny årgang på hvert år med ca. 75 børn. I skoleåret 2017-2018 har skolen ca. 620 børn fordelt på 0. – 6. årgang. Skolen er karakteriseret ved at være i stadig udvikling, da vi udvikler vores pædagogik, didaktik og organisering i trit med, at børnene bliver ældre og skolen bliver større. Pædagogisk vision Skolen på Grundtvigsvej er en folkeskole, hvor vi prioriterer trivsel og læring højt og ser dem som hinandens forudsætninger. Grundlaget for livet på Skolen på Grundtvigsvej er at sikre den mest optimale læring og udvikling for alle børn på skolen. Vi har en ambition om, at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. Vores helt grundlæggende udgangspunkt er, at alle børn har særlige behov og alle har særlige talenter, samt ret til at være en del af fællesskabet. Vi vægter udvikling og udfordringer for alle børn, så de hele tiden står på tæer, og hvor vi har fokus på både det enkelte barn og på fællesskabet.
Se yderligere i uddannelsesplanen for lærere herunder