Princip for mobilfri skole
Indstilling fra mobilprojekts-arbejdsgruppen til Skolebestyrelsen vedr. mobilfri skole på SpG, Frederiksberg
Formål
Formålet med Skolen på Grundtvigsvejs mobilfri projekt er at undersøge, hvordan en mobilfri skoledag påvirker elever, forældre og personale på skolen. Projektet er et forsøg, som forløber fra 22. oktober 2017 frem til 1. april 2018. Projektet evalueres løbende af ledelse, personale, elevråd og skolebestyrelse med henblik på at inddrage erfaringerne i en fremadrettet strategi for skolen. I forsøgsperiode er det ikke muligt at anvende mobiltelefoner på skolens matrikel, hverken i skole- og eller eftermiddagstilbuddet. Projektet gælder alle, inklusiv forældre og personale.
Baggrund
Projektet udsprang af, at der hos skoleledelsen og i skolebestyrelsen var et ønske om at udvikle tydelige rammer for skolens samlede digitale dannelsesstrategi, herunder brugen af private mobiler i skolens hverdag. Ønsket var, at skolen som en samlede enhed og igennem demokratiske processer skulle fastsætte, hvilken digital strategi, der passer til skolen.
Først blev elevrådet spurgt til deres holdning til en forsøgsperiode uden mobiler, og dernæst blev alle forældre sammen med skolebestyrelsen, skolens ledelse samt repræsentanter fra personalet inviteret til et arbejdsmøde. Ved dette møde blev der diskuteret og nedskrevet formål og ambition for projektet samt ønsker til, hvordan projektet praktisk skulle afvikles. En del af projektets ambition var, under projektforløbet, at forholde sig til ændringer i det faglige og sociale fællesskab, men også at forholde sig til børnenes evne til at fordybe og koncentrere sig.
På baggrund af dette første indledende møde blev skolens Digitale Råd også etableret. Rådets overordnede formål er at undersøge, hvordan vi på skolen anvender digitale værktøjer, hvordan skolens digitale dannelse skal udforme sig og sluttelig, sammen med skolebestyrelsen, fastsætte fremtidige principper for brugen af private mobiler på skolen.
I forhold til mobilprojektet blev det rådets opgave at facilitere selve afviklingen af mobilprojektet, herunder kommunikation med elever, elevrådet, personale samt forældre og indsamling af empirisk materiale, herunder spørgeskemaundersøgelser før og undervejs, interviews med elever og personale samt tilknytning af en ekstern forsker med speciale i digitalisering og pædagogik.
Resultater
Ved at tage den private mobil ud af hele dagen på skolen gjorde mobilprojektet det muligt at undersøge, hvilken kultur, der opstår i løbet af dagen, når eleverne ikke har deres mobiler til rådighed.
Resultaterne for projektet er baseret på følgende materiale:
• To spørgeskemaer før og midtvejs i projektet, udformet til elever, personale og forældre.
• Interviews med elever.
• Observationer fra personalet.
• Observationer fra ledelsen.
Materialet baserer sig primært på de blå elever og forældre samt det personale der dagligt arbejder med de blå elever i skole- og eftermiddagstiden. Nedenstående resumerer sammenfatter på tværs af det indsamlede materiale, de generelle tilkendegivelser der går igen i materialet.
Elever:
Der er en general tilfredshed omkring den mobilfrie skole blandt eleverne, og særligt at samme regler gælder for alle. Flere elever udtaler, at de om eftermiddagen bedre kan finde legekammerater og at det er blevet nemmere at komme i kontakt med hinanden. Nogle elever savner deres mobiltelefon om eftermiddagen, så de kan komme i kontakt med deres forældre. Mens flere elever udtaler, at de sjældnere end før savner deres mobil.
Personale:
Personalet bruger meget mindre tid på at inddrage mobiler, og finder det befriende at mobilen er væk i skoletiden. Personalet erfarer at den mobilfrie skole har skabt et bedre læringsmiljø i form af højere grad af koncentration og nærhed blandt eleverne. Der er mere fordybelse, fordi eleverne ikke føler sig forpligtet til at tjekke mobilen. Personalet erfarer også at der er skabt bedre legemiljøer i skoletiden og om eftermiddagen. Personalet beskriver en udfordring i den telefoniske kontakt om eftermiddagen mellem forældre og børn, via skolen.
Forældre:
Forældrene beskriver at de sjældnere end før anvender mobilen på skolen og at de sjældnere end før skriver eller ringer til deres børn i løbet af skoledagen. Forældrene erfarer også, at mobilen sjældnere end før er genstand for konflikt derhjemme, og at den mobilfrie skole ikke har medført øget forbrug af mobilen derhjemme. Nogle forældre finder det besværligt ikke, at kunne komme i kontakt med deres børn om eftermiddagen. Forældrene ringer til skolen, og finder det her problematisk hvis skolen ikke kan finde deres børn.
Ledelsen:
Ledelsen oplever, at det at ankomme til skolen om morgenen opleves langt mere positivt og imødekommende for alle, da børn ikke længere har øjne og opmærksomhed begravet i mobilen, men har fokus på hinanden.
Ledelsen erfarer, at det sociale miljø på skolen er forbedret og at der er et større fokus på skolens dagligdag og fællesskaber gennem hele dagen. Den mobilfrie skole har samlet set nogle gevinster, som ledelsen mener, at skolen kan profitere af og fremme yderligere, så som øget koncentration, hurtigere igangsættelse af aktiviteter, øget deltagelse i fritidsaktiviteter samt færre konflikter, knyttet til sociale medier.
Det er endvidere ledelsens klare vision fortsat at støtte børnenes digitale dannelse samt brugen af digitale devices (undtaget den private mobiltelefon) i undervisningen.
Ledelsen indstiller til, at retningslinjerne for digital dannelse og mobilfriskole regelmæssigt efterses og justeres, da udviklingen på det digitale område er i hastig fart.
Indstilling fra arbejdsgruppen til Skolebestyrelsen
På baggrund af de samlede resultater afholdte arbejdsgruppe den 26.februar 2018 et møde, hvor resultaterne blev gennemgået og diskuteret.
Baseret på et bredt flertal i arbejdsgruppen, indstiller arbejdsgruppen følgende til skolebestyrelsen:
- At den mobilfrie skole fastholdes med samme vilkår, som projektet er blevet afviklet.
- At den mobilfrie skole løbende bliver evalueret af elever, personale, det Digitale råd og skolebestyrelse.
- At skolens samlede strategi for den digitale dannelse præciseres, ud fra hvilke kompetencer skolen ønsker at arbejde med i forskellige fag og i eftermiddagstilbuddet. Fx kan den digitale dannelse bestå i, men ikke være begrænset af, følgende forslag fra arbejdsgruppen:
- At involvere eleverne i beslutningerne om regler, normer og etik ved brugen af sociale medier og nettet som sådan. En fornuftig afvejelse mellem elevernes ret som barn til en demokratisk deltagelse på den ene side og deres behov for beskyttelse på den anden. Det vil sige en gradvis læring i hvornår man på forskellige alderstrin kan forholde sig kritisk og forstå de forskellige tilbud der findes på nettet. Fx en kritisk stillingtagen til hvad nettet tilbyder, og hvilke kommercielle interesser der ligger bag forretningskoncepter for spil, sociale medier, og hvilke data disse forretningskoncepter indhenter ved brugen af dem. Men også hvilke konsekvenser det har for demokratiske processer, normer for kommunikation, at kommunikere via nettet.
- At uddanne eleverne i teknologiske fremskridt indenfor det digitale samfund, som det danske samfund udvikler sig henimod. Det vil sige på den ene side praktiske kompetencer i kodning og programmering, herunder Computational Thinking, innovation og Design Thinking. Og på den anden side kompetencer i teknologiforståelse, ved at forholde sig til teknologiske fremskridt indenfor forskellige sektorer der påvirker samfundsmæssige problemstillinger så som klimaforandringer, genteknologi, trans human udvikling mm.
- At uddanne eleverne til at kunne håndtere simple programmer på computere fx at skrive historier i Word og Onedrive, at lave matematik i Excel, at arbejde grafisk i arkitektoniske programmer, bearbejde visuel materiale i Photoshop, producere film mm.
Det Digitale Råds arbejdsgruppe, den 8.marts 2018
Mikael, Lotte, Susanne, Lene, Mette, Mads, Radmila, Christel og Lise
Vedtaget i Skolebestyrelsen april 2018