Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 22.08.2022

Referat skolebestyrelsesmøde Tirsdag den 22. august 2022

kl. 17-19 på skolens kontor

Pkt. 1: Præsentationsrunde ny skolebestyrelse

  • Forældrerepræsentanter: Kim Natour Svendsen; Jan Luxhøj Støvring; Kristina Steinbock; Mie Boyd Rubek; Lars Engelgaard (nyt medlem); Thomas Sønderby Jepsen (nyt medlem)
  • Medarbejderrepræsentanter: Christian von Jessen (TR for pædagoger); Mette Bak Tang (TR for lærerne/afbud til mødet);
  • Ledelse; Lise Ammitzbøll; Casper Gregers, Helle Bjerg (ref.)

 

Pkt. 2: Rammesætning og Styrelsesvedtægt for skolen:

  • Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer i oktober.
  • Bestyrelsens opgave er at være bindeled mellem skole og forældre og give input til skolens prioriteringer. Herunder er bestyrelsen opgave at deltage i afgivelse af høringssvar.
  • Fokus på at udvælge få prioriterede områder for bestyrelsens arbejde med henblik på at fokusere kræfterne. Tidligere har der været fokus på samarbejdet med trivselsforældrene og holde dem tæt på.
  • Ønske om kort gennemgang af budget for 2022 og Skoleplanen 22/23 med årets pædagogiske indsatsområder på næste møde.

 

Pkt. 3: Valg af forperson og næstforperson

  • Drøftelse af roller for forperson og næstforperson; suppleanternes rolle på møder.
  • Kim fortsætter midlertidigt som forperson. Mie er næstforperson og bistår endvidere med facilitering af drøftelsen af prioritering af næste års sager på næste møde.
  • På et senere tidspunkt afklares, hvorvidt der skal vælges en anden forperson.
  • Der er pt. en ledig plads i bestyrelsen, så nuværende suppleant Hannibal indkaldes som fast medlem.
  • Der igangsættes en proces for at få valgt nye suppleanter.

 

Pkt. 4: Beslutning af mødekalender og mødetidspunkt:

  • Vedtagelse af mødekalender og mødetidspunkt 17 – 19.

 

Pkt. 5.: Status på SpG v. ledelsen

  • Organisering:  Skolens organisering nu er fuldt udbygget, herunder med strukturen for aldersblanding, hjemgrupper og galakser i en vekselvirkning mellem kontinuitet og fleksibilitet. Den nuværende organisering bygger på flere evalueringer af strukturen med henblik på at komme frem til den struktur og organisering som vi har haft siden 22. Herunder har vi fundet en form på skemaer som giver plads til kontinuitet og fleksibilitet.
  • ProjektBaseret Læring – som fælles Pædagogik og didaktik: Skolens fælles pædagogik og didaktik er Projektbaseret Læring, som skolen har arbejdet med siden skoleåret 18/19. Vi har nu faste strukturer for arbejdet med projekter i hele huset med fælles projektkalender, fælles evalueringsstrategi, processer for planlægning og gennemførelse af PBL-projekter i alle galakser. Der er etableret faste rutiner og processer for arbejdet med PBL. Samtidig har vi fortsat fokus på fælles kompetenceudvikling indenfor PBL. I skoleåret 22/23 arbejder vi med undervisning i skriftlig fremstilling for alle dansklærere og grundlæggende talforståelse for alle matematiklærere.
  • Opbygning af organisationen og stabilitet i personalegruppen: Skolen er nu fuldt udbygget med 9. årgang og alle teams er etablerede. Vi oplever at skolen og særligt personalegruppen og alle teams er velkonsoliderede og der er skabt stabilitet og erfaring i alle teams.
  • Børnesyn: Børnesynet er dels udtryk i visionen – og i hverdagen på skolen hvor vi hele tiden arbejder med at tilpasse strukturer og rammer til børnenes og børnegruppens behov. Vi kan også se hvordan aldersblandingen har betydning for, hvordan børnene omgås hinanden på tværs af alder og hvordan de også senere i skoleforløbet er vant til fællesskaber på kryds og tværs af alder og galakser, samt til at rumme forskellighed.

 

  • Ideer til fokuspunkter i samarbejdet med bestyrelsen:
    • Fokus på den gode dialog med forældre ifht. at få indblik børnenes læring og trivsel. Samarbejde om skolens evalueringsstrategi og skolehjemsamarbejde med særligt fokus på Børnedrevne UdviklingsSamtaler efterår og forår ifht. hvordan forældre kan få indblik i børnenes læring og trivsel
    • Trivselsprincipper
    • Samarbejde med omverdenen, herunder aktivering af forældre i PBL

 

Pkt. 6.: Høringssvar vedr. skoledistrikt for 23/24:

For skoleåret 23/24 er to modeller i spil for skoledistriktet for SPG. I begge modeller forventes det at oprette tre spor på 0. årgang. Høringssvaret peger på at gå med det største af de to skoledistrikter med henblik på at sikre tilstrækkeligt optag på 0. årgang i 23/24.

Bestyrelsen har vedtaget høringssvaret.

 

Næste møde 20.09. kl. 17 – 20.00. NB. Mødet udvides med 1 time.

 

 

Ref. hbj